
Britisk dokumentarserie fra 2022.(Monster: The Mystery of Loch Ness) To af de mest ikoniske fotos af uhyret - 'Flipper-fotoet' og kirurgen Robert Wilsons foto - viser sig at være falske.Men hundredtusinder af mennesker valfarter stadig hvert år til Loch Ness' bredder for at få et glimt af uhyret. En ny DNA-analyse fra 2019 viser, at der kan være tale om en kæmpe ål, hvilket stemmer overens med observationer tilbage fra 1930'erne. Men kommer der nogensinde et endegyldigt svar på mysteriet?