Mikael er vokset op i Brøndby Strand. Sammen med Tariq, Samir og Eddy har han en drøm om at leve af at rappe og lave musik. De er et sammentømret crew, som holder sammen og forsvarer hinanden for enhver pris. Mikael er gruppens talent, og mere seriøs end de andre. Det får den ældre etablerede rapper, Apollo, øje på. Han har brug for hjælp til et comeback og hyrer Mikael til at skrive sine sange.