"Jeg har akut brug for hjælp. Ingen har ansvaret for mig", skriver 23-årige Sarah i sin dagbog.Ikke lang tid derefter tager hun sit eget liv midt i en svær depression.Hun er faret vild i det psykiatriske system, hvor hun i løbet af 3½ måned møder seks forskellige behandlere og bliver præsenteret for fire forskellige diagnoser. Nu prøver de efterladte at forstå, hvad der skete.