Herman svinger panden på Karen Blixens afrikanske farm, og han giver dig opskriften på baronessens yndlingspandekager, som han serverer på hendes eget fad.TV-kokken Thomas Herman er nemlig rejst til Kenya for at se på fairtrade kaffe. Han besøger kaffefarmerne og er med til høsten, og bagefter forvandler han de fantastiske råvarer til fantasifulde retter under udfordrende forhold. Han besøger også de vildeste markeder og står ansigt til ansigt med en vred han-elefant. Til sidst finder Herman verdens måske smukkeste udekøkken ved et brusende vandfald.